Energiforbrug

Syddjurs Kommunes samlede energiforbrug var i 2018 5.282 TJ (Terajoule) eller ca. 1.467 GWh (Gigawatt-timer). Det svarer til en udledning på 247.000 tons CO2 eller 5,8 tons pr. indbygger.

Regnskabet for 1990 viser et energiforbrug på 4.945 TJ eller 1.373 GWh. Det svarede, med datidens forsyningsmønster med mere kul og olie, til 402.000 tons CO2 og en udledning på 11,1 tons pr. indbygger. Kommunens indbyggertal er siden steget med 17% fra 36.260 i 1990 til 42.468 personer i 2018.

Kommunen har altså mindsket udledningen af drivhusgasser med omkring 38,6 procent, selvom både energiforbruget og befolkningstallet er steget.

Den nuværende lokale udledning på 5,8 tons CO2 pr. indbygger (2018 tal) er mindre end landsgennemsnittet på 8,9 tons pr. indbygger (kilde: Dansk Statistik). Det skyldes primært, at størsteparten af vores fjernvarme er baseret på vedvarende energi ved afbrænding af halm og træflis(biomasse). Biomasse regnes internationalt som CO2-neutrale energikilder, selvom det kun tilnærmelsesvis er tilfældet.

Reduktionen i CO2 udledning og fordelingen af energiforbrug fremgår af figur 4 og 5.

Figur 4: CO2 udledning fordelt på omsætningsenheder

Figur 5: Energiforbrug for 2018 fordelt på kategorier

  

1 ton CO2 svarer ca. til:
1/3 forbrug af elvarmen til et typisk hus
2/3 af fjernvarmeforbruget til et typisk hus
1/5 af fyringsolieforbruget til et typisk hus
8.580 km i en nyere fossildrevet bil,
Ferie t/r med fly for 0,2 person til Thailand.
- Kilde: Sparenergi.dk

LINKS

Varmeplan 2012

Kommuneplan 2020 om Energi og teknik

Syddjurs om opvarmning af bolig