Der er et stort potentiale i at binde drivhusgasser i naturen. Når jorden pløjes, frigives drivhusgasser – især fra lavbundsjord med stort indhold af kulstof i bl.a. de drænede arealer af tidligere mose og enge. Derfor er det en god idé at omlægge dyrkede lavbundsjorder til vådområder, som vil forhindre iltning af kulstoffet. Det modvirker samtidig udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og er et vigtigt led i forbindelse med klimatilpasning.
Det er i et vist omfang muligt at få tilskud til sådan en omlægning. Multifunktionel jordfordeling er et andet værktøj, der kan hjælpe med at få kabalen til at gå op. Jordfordeling har også den fordel, at landmanden kan samle sin jord. Det giver kortere køreafstande med traktorer og maskiner. Det er både effektivt, billigere og udleder mindre CO2.
Syddjurs Kommune har allerede gode erfaringer med at facilitere fordeling af jord og etablere vådområder bl.a. i Termestrup Enge. Denne udvikling skal fortsætte.
Ifølge Klimarådet udgør de kulstofrige jorde 7 pct. af de danske dyrkningsarealer, men står for over halvdelen af udledning ved dyrkning af jord, drivhusgasudledningen er stor på disse jorde pga. omsætning ved iltning af kulstof.
Syddjurs har ca. 5.300 ha kulstofrig landbrugsjord, hvoraf de ca. 600 ha er med vedvarende græs. Reduktionseffekten af at "klippe drænene" og oversvømme en ha kulstofrig landbrugsjord er ca. 26 ton CO2 ækvivalent/år.
Potentialet ved genoversvømmelse af drænet kulstofrig landbrugsjord er i Syddjurs på til 92.000 ton CO2e /år.
Alm. drænet agerjord vil kun give en reduktion på ca. 1 ton CO2 ækvivalent/år ved omlægning fra kornproduktion til vedvarende græs. Nedpløjning af halm og brug af efterafgrøder kan øge kulstofindholdet i jorden svarende til omkring 0,7 ton CO2e /år pr. ha.
